Når vi bruger materialerne flere gange, slipper vi mindre C02 ud, forurener luften mindre og skader vores vandmiljø mindre. Derfor er det vigtigt for os, at vores produkter bliver sorteret, så de kan bruges igen.
Karton fra æskerne
Karton kan bruges igen og igen, når det bliver sorteret. Du kan aflevere det på genbrugsstationen, komme det i papcontaineren eller i genbrugsbeholderens papirrum.
Låget til æskerne
Låget til æskerne laves af Amorphous Polyethylene Terephthalate (A-PET), der stammer fra PET familien. PET kan genanvendes igen og igen og til mange forskellige produkter. Måske låget fra æsken bliver til en sovepose, en del til bilen eller måske din nye fleecetrøje til vinter. På genbrugspladsen kan du aflevere det under hård plast.
Perler og ruder i æskerne
Alle perler og ruderne i æskerne er lavet af polyethylen. Polyethylen kan få et nyt liv, hvis det bliver sorteret rigtigt på genbrugsstationen. Her bliver det smeltet om, så det er klar til at få et nyt liv. Spørg på genbrugsstationen, hvis du er i tvivl om, hvordan perlerne skal sorteres.
Perleplader
Vores perleplader er lavet af Polycarbonat (PC). Polycarbonat er ikke miljøets bedste ven, og det er derfor ekstra vigtigt, at materialet bliver sorteret rigtigt, når du er færdig med at bruge dem. Materialet kan genanvendes på forskellige måder: Hvis du putter pladerne i beholderen til restaffald, bliver de brændt og brugt til at lave el og varme. Bliver de afleveret i plastbeholderen på genbrugsstationen, bliver de brugt igen og får et nyt liv.
Skraber
Perleskraberen er lavet af Acrylnitril- Butadien-Styren (ABS), som er det samme materiale dine legoklodser er lavet af. Hvis din skraber går i stykker, eller du har besluttet dig for at skille dig af med den, kan du aflevere den på genbrugsstationen under ”andet plast”.