Værd at vide om miljø
Med perler af plastik følger der også et ansvar. Både for os og for dig. Vores ansvar er at producere Beady så miljøvenlige som muligt. Dit ansvar er at tænke på miljøet, så produkterne ikke ender i havet eller skraldespanden. Leger du ikke længere med produkterne, kan du være med til at sikre, at de enten får nyt liv eller bliver genanvendt korrekt. Sælg Beady videre, sørg for at de bliver sorteret korrekt på genbrugspladsen eller send dem retur til os, så tager vi ansvaret igen.
Vi håber, at vi sammen kan hjælpe hinanden med at passe på miljøet.
Når vi bruger materialerne flere gange, slipper vi mindre C02 ud, forurener luften mindre og skader vores vandmiljø mindre. Derfor er det vigtigt for os, at vores produkter bliver sorteret, så de kan bruges igen.
Karton fra æskerne
Karton kan bruges igen og igen, når det bliver sorteret. Du kan aflevere det på genbrugsstationen, komme det i papcontaineren eller i genbrugsbeholderens papirrum.
Låget til æskerne
Låget til æskerne laves af Amorphous Polyethylene Terephthalate (A-PET), der stammer fra PET familien. PET kan genanvendes igen og igen og til mange forskellige produkter. Måske låget fra æsken bliver til en sovepose, en del til bilen eller måske din nye fleecetrøje til vinter. På genbrugspladsen kan du aflevere det under hård plast.
Perler og ruder i æskerne
Alle perler og ruderne i æskerne er lavet af polyethylen. Polyethylen kan få et nyt liv, hvis det bliver sorteret rigtigt på genbrugsstationen. Her bliver det smeltet om, så det er klar til at få et nyt liv. Spørg på genbrugsstationen, hvis du er i tvivl om, hvordan perlerne skal sorteres.
Perleplader
Vores perleplader er lavet af Polycarbonat (PC). Polycarbonat er ikke miljøets bedste ven, og det er derfor ekstra vigtigt, at materialet bliver sorteret rigtigt, når du er færdig med at bruge dem. Materialet kan genanvendes på forskellige måder: Hvis du putter pladerne i beholderen til restaffald, bliver de brændt og brugt til at lave el og varme. Bliver de afleveret i plastbeholderen på genbrugsstationen, bliver de brugt igen og får et nyt liv.
Skraber
Perleskraberen er lavet af Acrylnitril- Butadien-Styren (ABS), som er det samme materiale dine legoklodser er lavet af. Hvis din skraber går i stykker, eller du har besluttet dig for at skille dig af med den, kan du aflevere den på genbrugsstationen under ”andet plast”.
Værd at vide om betingelser
Betalingen bliver først trukket, når vi har sendt varen afsted til dig. Betalingen kan ske med Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro og MobilePay. Du kan læse mere om vores betingelser her.
Leveringen varierer alt efter, hvor du bor. Når du vælger leveringsmetode, kan du samtidig se, hvornår Beady er fremme hos dig. Køber du for mere end 499 kr., betaler vi selvfølgelig fragten.
Læs mere om betingelserne her.
Er dit Beady produkt gået i stykker, har vi altid to års reklamationsret fra den dag, du modtager dit Beady produkt. Reklamationsretten gælder kun, hvis du ikke selv har forårsaget skader på dit Beady produkt.
Har du fortrudt dit køb, kan du gøre brug af din returret. Du kan hente en gratis fragtlabel i vores returportal her.
Beady fakta
På vores gratis Beady app finder du mere end 700 motiver. Nogle af motiverne er gratis, mens andre koster penge. Der kommer hele tiden nye motiver på appen, så du altid har et nyt motiv at gå i gang med. Det betyder også, at nogle motiver kan forsvinde fra appen, når de har været der længe. Men bare rolig - når du først har købt et motiv på Beady appen, har du altid adgang til det på din profil, selvom det forsvinder fra selve galleriet.
Beady kan anvendes på Apple og Android devices. Vi har udarbejdet en liste over hvilke devices, du kan bruge til Beady. Er dit device ikke på listen, så er du altid velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.
Apple
iOS version 11 eller nyere.
iPhone 6, iPhone 6 Plus, iPhone 6S, iPhone 6S Plus, iPhone 7, iPhone 7 PLUS, iPhone 8, iPhone 8 PLUS, iPhone X, iPhone XS, iPhone Xs Max, Iphone Xr, iPhone 11 og iPhone 11 Pro.
iPad mini 2, iPad mini 3, iPad mini 4, iPad 5. generation, iPad 6. generation, iPad Air, iPad Air 2 og iPad Pro 9,7", iPad Pro 10,5", iPad Pro 12,9" 1. generation, iPad Pro 12,9" 2. generation.
Android
Android version 5.1 eller nyere, og en minimum skærm størrelse på 4,7"
Beady bruger altid kvalitetsperler fra HAMA. Derfor er du altid sikker på at få danskproduceret kvalitet. Vi har et stort udvalg af perler, fordi de mange forskellige farver gør det nemmere at lave fede nuancer i motiverne. For at holde styr på alle farverne har vi udarbejdet vores eget ikon-system, der gør det let for selv de mindste at skelne farverne fra hinanden.
Værd at vide om persondatapolitik
Det er vigtigt for os, at dit navn, adresse og andre vigtige oplysninger er i sikre hænder hos os. Hos Beady overholder vi EU’s persondataforordning. Du er altid velkommen til at skrive til os, så du ved, hvilke informationer vi har om dig. Læs mere om vores persondatapolitik her.
Vi indsamler ikke informationer om børn under 13 år, med mindre der er givet tilladelse til det. Læs mere om vores persondatapolitik her.